Katrine Gribel Vorum © 2009      

Blog

7. juni 2010.

EM holdudtagelse blev ingen succes - i hvert fald ikke for mig, Anders sprang sig til en landsholdsplads. Dog var det sjovt at lege med og jeg fik da en PR med hjem i tasken - havde bare håbet på lidt mere, men der var totalt udsolgt på dagen :S Det ser ikke ud til at der er så mange trespringsstævner hen over sommeren, men der er i hvert fald världsungdomsspelen i Göteborg i starten af juli, så mon ikke jeg får ram på endnu en udendørs PR der? Jeg håber :)

Pigerne har det rigtig godt og har travlt med at vokse og øve sig i alt muligt. De har haft deres første tur på græsset i Frederiksberg have og det så de ud til at nyde meget.

26. maj 2010.

Pigerne udvikler sig med raketfart lige i øjeblikket. Ingrid snakker og snakker og de kan begge sidde nu. De leger også med hinanden, kan ligge sammen i kravlegården og hvine af grin - fantastisk!

16. maj. Stolt!

Ser vi bort fra vinden, så satte jeg udendørs PR i trespring i går med 10.87m ved 1. runde af DT i Esbjerg, præcis 7 mdr efter jeg fødte pigerne. Der er stadig et stykke til inde PR, men alligevel :-) Glæder mig til at få nogle flere kilo på i vægt, så skal det nok blive helt hæderligt igen. FANTASTISK at være igang igen.

12. maj 2010. Så er vi igang igen :-)

Én udendørssæson og én indendørssæson, 2 børn og så er jeg igang igen :-) Med lidt viljestyrke og stædighed kan man komme langt, og selvom sofaen og det søde, afslappede motionist-liv er tiltrækkende, så er jeg super glad for at være igang igen - følelsen af at være i form igen er fantastisk og det giver store mængder af energi på overskudskontoen - og mine børn har en gladere mor! Vel er der stadig lang vej til den gamle form, men men...

I går var første stævne og selvom jeg ikke var helt tilfreds (hvornår har jeg nogensinde været det?), så var det da en hæderlig debut - 14cm fra udendørs PR. Og jeg skylder stadig en hel del kilo i vægtrummet, så mon ikke den PR står for tur? Ih, det er så dejligt at være igang igen og ha' nogle mål at jagte! Næste stævne er DT første runde i Esbjerg på lørdag, håber jeg kan få noget fornuftigt ud af den lange tur mod vest.

Og mine søde, glade, dejlige piger - de bliver bare større og større og trives i særdeleshed. Vi har det bare så godt og nyder denne fantastiske tid. Det er en stor fornøjelse at følge deres udvikling og umiddelbare glæde ved alting.

 

25. april 2010. Tiden flyver!

Pigerne er nu 6 måneder gamle og HELT fantastiske! Det går bare så godt med dem og de er super skønne. De kan mere og mere for hver dag der går og det er simpelthen så spændende at følge med i. Det er to små opdagelsesrejsende :-)

Og jeg er (endelig) kommet godt igang med at træne igen, NYDER at være på stadion og eeeeelsker at have pigsko på igen! Og formen bliver bedre fra gang til gang, og dermed følger humøret :-) Pigerne har heldigvis været nemme at have med på stadion indtil nu, de ser ud til at trives i bæreselen på fars mave som "hjælpetræner".

Over påsken var vi 2 uger på træningslejr, og det var pigerne ret seje til! De tog sig ikke synderligt af flyvetur, mange mennesker, hotelværelse, varme eller noget som helst. Så selvom det var noget af et planlægnings-/pakkehelvede, så gik det super nemt og vi havde 2 rigtig gode uger!

 

Pigerne 3 måneder gamle:

28. oktober 2009. Ikke længere tyk, men stadig træt....

Så er vi hjemme med pigerne, som nu allerede er 13 dage gamle. Skal nok berette mere herom senere - pt. har vi hænderne fulde :-)

Kajsa, født d. 15.10.09 kl 22.15, 2079g og 46cm.

Ingrid, født d. 15.10.09 kl 23.13, 2166g og 47cm.

Tidligere blogindlæg

Links

 

 

Anders Møller